Seneste nummer

DKK 75,00 inkl. moms, inkl. porto

Magasinet Danske Museer henvender sig til alle, der vil holde sig ajour med den danske museumsverden. Det handler om både kunst-, kultur- og naturhistoriske museer i hele landet, og emnerne spænder vidt fra kulturpolitik, undervisning, formidling og konservering til forskning og det digitale felt. Danske Museer udkommer 5 gange årligt.

Varenummer (SKU): 005 Kategori:

Beskrivelse

Danske Museer nr. 4, 2019

Dette nummers forsidehistorie handler om Statens Naturhistoriske Museum, der har været igennem en række turbulente år. Journalist og historiker Majken Astrup interviewer den nuværende og forhenværende direktør om deres vidt forskellige visioner. Om splittelsen mellem universitet og museum og om deres forskellige syn på, hvilken rolle forskningen og samlingerne skal spille på Danmarks hovedmuseum for naturen.

Læs også om erfaringer med at udstille bøger og arkivalier på Det Kgl. Bibliotek og Nuuk Kunstmuseum. Eller direktør for Vesthimmerlands Museum, Broder Bergs, kritik af rådgivningen på museumsområdet. Sidste nummers tema om formidling til unge fortsætter med historier om ’junioromvisere’ på Skagens Kunstmuseer og innovation for gymnasieelever på Museum Vestsjælland. Danske Museer bringer også en række ’do’s and don’ts’ fra Velux Fondens møder om forskningssamarbejder mellem museer og universiteter samt et uddrag fra guiden ’I gæsternes sted’, der tilbyder kvalitative redskaber til at undersøge museumsgæsternes oplevelser. Magasinet rundes af med en mini-reportage fra ICOM-konferencen i Kyoto og et politisk blik på museerne fra de konservatives kulturordfører, Birgitte Bergmann.