Danske Museer nr. 1, 2020

DKK 95,00 inkl. moms, inkl. porto

Magasinet Danske Museer henvender sig til alle, der vil holde sig ajour med den danske museumsverden. Det handler om både kunst-, kultur- og naturhistoriske museer i hele landet, og emnerne spænder vidt fra kulturpolitik, undervisning, formidling og konservering til forskning og det digitale felt.

Varenummer (SKU): 007 Kategori:

Beskrivelse

”Min fremtid har været meget mørk, når jeg tænker tilbage. Jeg ville intet, og jeg kunne ikke se lys forude. Det kan jeg nu. Jeg får det bedre for hver gang, jeg [fortæller] min historie.” Det fortæller Henrik Jürgensen, der har deltaget i projektet Fra udsat til værdsat på Danmarks Forsorgsmuseum. Læs artiklen om museets ’alternative eksperter’ i det nyeste nummer af Danske Museer, der har ’Social ansvarlighed’ som tema. Her kan du også læse om ’Kultur på recept’ og Den Gamle Bys arbejde med personer ramt af demens i ’Erindringslejligheden’.

I magasinet kan du også læse artikler af Galit Peleg, Josefine Albris og Søren Bak-Jensen, der skriver om, at arbejdermuseerne er i gang med at redefinere sig selv. Mette Thybo fra Naturama beretter om nøglen til succes for et naturhistorisk museum i provinsen, og Susanne Krogh Jensen udfolder historien om, hvordan museumsprofessionen har udviklet sig gennem 60 år. Lærke Maria Andersen Funder og Kamma Overgaard Hansen reflekterer over det tværfaglige samarbejde på Maltfabrikken i Ebeltoft, og Annesofie Becker rapporterer fra et seminar om husmuseer. Maja Balle vender blikket ud over landets grænse i en anmeldelse af Naturalis – Leidens nyåbnede naturhistoriske museum. Og sidst men ikke mindst kommenterer Søren la Cour Jensen på, at puljen til international erfaringsudveksling i ICOM er blevet sløjfet af Slots- og Kulturstyrelsen, mens Mette Bjerrum Jensen ser tilbage på sagen om de såkaldte ’lån’ fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Nils M. Jensen runder af med et øjebliksbillede fra årets chefnetværksseminar, der havde verdensmål og bæredygtighed øverst på dagsordenen.