Hvis din genstandssamling ikke lige rummer det, du står og mangler til din udstilling, kan du altid prøve Facebook. Den Gamle By har gode erfaringer med at efterlyse viden og genstande på sociale medier.

Med den rette brug kan Facebook være et effektivt musealt indsamlingsværktøj. Det har Den Gamle By erfaret i arbejdet med udstillingen Aarhus Rocks! Byen og musikken 1960 – 2014 og forberedelserne til et nyt besættelsesmuseum, der er ved at tage form i Aarhus. Museet havde allerede en stor genstandssamling og bred viden om besættelsen – men særligt hverdagslivet og kvindernes rolle under besættelsen var underbelyst i museets samling.

Museet har derfor, med stor succes, brugt Facebook for at få hjælp til belyse disse emner. Besættelsesmuseets eksisterende Facebook-side blev brugt til indsamlingen, da siden allerede følges af mange historie-interesserede. Derudover blev efterlysningerne delt på Den Gamle Bys primære Facebook-side, som har endnu flere følgere og brugere. Og på denne måde er det lykkedes at indsamle både kogebøger, legetøj og uåbnede vinflasker fra besættelsen. De samme genstande har været efterlyst på museets hjemmeside – men her uden held. Facebook var vejen frem.

En kreativ SoMe-medarbejder fandt på at producere et video-indslag med en kollega, som fortæller om de genstande, vi allerede har, samt hvilke vi efterlyser. Videoen blev lagt på Facebook og blev hurtigt en succes. Den kunne både formidle viden og være en efterlysning på én gang, samtidig med at den satte et ansigt på museet.

Viden om og fotos af navngivne personer blev også efterlyst, og igen viser Facebook sig særdeles effektiv. Halvdelen af de efterlyste personer har vi fået viden om eller fotos af via Facebook. Hvor vi nogle gange har måttet give op på lokalarkiverne, har vi på Facebook fået direkte kontakt til familiemedlemmer af de efterlyste, nogle gange endda samme dag som efterlysningen er lagt på.

Så ved at indsamle og efterlyse på Facebook kan man som museum få held til at få genstande ind og historier frem i lyset, som det ellers ikke var muligt at finde frem til. Det kræver dog, at man interagerer med brugerne på siden og besvarer deres kommentarer.

Brugerinvolvering og dialog

I dag er Den Gamle By til stede på en bred vifte af SoMe-platforme. Et stærkt team af journalister i museets kommunikationsafdeling administrerer, udvikler og hjælper det museumsfaglige personale med at kommunikere på SoMe på bedst mulig vis.

Men tilbage i 2013-2014 eksperimenterede en gruppe museumsfaglige medarbejdere i Den Gamle By med Facebook og Instagram til indsamling og brugerinddragelse i forbindelse med udstillingen Aarhus Rocks! Byen og musikken 1960-2014. [1]

Den overordnede strategi med Facebook var at bruge mediet primært som efterlysningsredskab og dernæst til brugerinvolvering, dialog og kontaktskabelse. Med Facebook-siden ’Aarhus-rockens historie’ ville vi skabe et bredt brugernetværk omkring projektet og øge brugernes kendskab til udstillingen. Opfordre til at dele viden, billeder osv., efterlyse specifik viden og genstande, og endelig ville vi bruge siden som mulighed for dialog om projektet og emnet.

Vores forventning var primært at få fat i dem, der var unge i 60’erne/70’erne/80’erne, fordi temaet handlede meget om nostalgi, og de var i forvejen meget aktive i diverse Facebook-grupper. Vi forventede derimod ikke, at yngre målgrupper kunne nås gennem Facebook-siden. Vi vurderede, at Facebook kunne være med til at nedbryde barrierer mellem museet og potentielle nye brugere. Vores eget primære succeskriterium for Facebook-siden var, at vi kunne indsamle nok materiale til en hel udstilling inden for den tid, der var til rådighed.

”Med jeres hjælp bliver resultatet bare endnu bedre”

Der blev lagt mange timer i at få Facebook-siden optimeret, at få fat i de rette historier og etablere en dialog med sidens brugere. Hurtig respons blev prioriteret samt at synliggøre siden i andre fora på Facebook. Planen var at den skulle ’leve’ fra oprettelsen i august 2013 og frem til, at udstillingen lukkede i maj 2016. På den måde kunne indsamlingen fortsætte i udstillingsperioden med udstillingen som platform. Vi opfordrede til deltagelse, men gjorde det bredt og frit i forhold til, hvad og hvor meget denne deltagelse skulle bestå af. ”Med jeres hjælp bliver resultatet bare endnu bedre”lød vores opfordring til sidens brugere.

Generelt har Facebook som indsamlingsplatform for musik-udstillingen fungeret bedst for effekter fra 1960’erne-1990’erne, hvorimod nyere effekter primært blev tilvejebragt gennem opsøgende arbejde ad andre kanaler. Dialogen på Facebook muliggjorde imidlertid, at musikmiljøet blev bredt repræsenteret i udstillingen, fordi vi fik kontakt til en stor gruppe musikere, fag- og branchefolk ad den vej. Imod vores forventning fik vi ikke så mange kontakter og indleveringer fra fans eller samlere, selv om vi troede, at de ville være de primære bidragsydere til selve udstillingen. Men vi lykkedes til fulde med at nå ud til en ny målgruppe, der dels kunne bidrage til indsamlingen, dels var målgruppe for den færdige udstilling.

Arbejdet med at skabe Facebook-siden helt fra bunden samt at administrere den var tidskrævende. Der skulle afsættes tid til både at opbygge et ’community’ – at få likes og følgere til siden – producere og tilrettelægge opslagene og svare på kommentarer. Derfor kan man med fordel overveje at udnytte eksisterende Facebook-grupper eller sider og gennem dem nå ud til allerede oprettede fællesskaber og interessegrupper.

 

[1] Læs mere i Djupdræt et al. ’Instagram som dokumentations- og indsamlingsmetode. Eksperimenter med brugerskabt fotodokumentation’ s. 73-91 i Nordisk Museologi 2015/1. Lisbeth Skjernov & Christian Rasmussen ’User involvement as a collection method’ s. 201-216 i (ed. Greg Chamberlain) Museum Ideas Vol. 2: Innovation in Theory and Practice, 2016. Anders Mildner ’Popstad Lund’ s. 12-26 I Musik. Kulturen 2011.

 

Artiklen blev bragt i Danske Museer nr. 5, 2019 – et særnummer om sociale medier i samarbejde med MiD (Museumsformidlere i Danmark)