I december udgiver Danske Museer et temanummer med overskriften ‘Et år med corona’, hvor skribenter fra forskellige dele af museumsverdenen deler ud af deres erfaringer med alt fra indsamling til formidling i corona-tiden. Redaktionen modtager med kyshånd artikelforslag, debatindlæg og korte nyheder – både stort og småt har interesse.

Det kunne for eksempel handle om: Hvordan har museerne håndteret nedlukningen med alternative formidlingsformer? Hvad betyder corona-tiden for den digitale museumspraksis? Hvordan er det gået med dokumentation og indsamling af corona-materiale? Hvordan har det været at arbejde hjemmefra som museumsmedarbejder? Hvordan bliver fremtidens museumsbesøg? Og meget andet…

Send dit forslag til redaktion@danskemuseer.dk

 

Foto: Junette Bay. Fra corona-udstillingen Nye ord på gamle flasker der åbner på Vejle Kunstmuseum. Læs om udstillingen her.