Kursister, der har deltaget i Kultur på recept, har fået det mærkbart bedre psykisk, øget trivsel samt et større selvværd og et mere aktivt og indholdsrigt liv. Fra 2016 til 2019 deltog Johannes Larsen Museet i Kerteminde i projektet.

Kultur på recept bygger på tre værdier: fristed, fællesskab og fortælling.

Som fristed var kulturinstitutionen tænkt som et anderledes, nyt og mere åbent sted væk fra hverdagens pressede rum med uforløste krav, fordomme, triste følelser og tanker. Gennem deltagelse blev kursisterne inviteret indenfor i et nyt fællesskab blandt ligesindede og med mulighed for at fortælle nye og andre historier om sig selv.

Gennem en treårig projektperiode nåede Johannes Larsen Museet at afvikle 10 succesfulde kursusforløb for i alt 73 sygemeldte borgere under Kultur på recept. Hvert forløb varede 10 uger, hvoraf de seks uger foregik på museet.

Borgere fra Nyborg Kommune kunne vælge mellem to parallelle forløb, det ene med base på Nyborg Slot forbeholdt mænd og det andet på Johannes Larsen Museet målrettet begge køn. På begge forløb kom deltagerne desuden rundt på fire andre kulturinstitutioner i Nyborg; biblioteket, Bastionen, musikskolen og naturskolen – en uge hvert sted.

På Nyborg Slot kunne man blive ’Kulturfarer’, og her blev slottets og byens historie foldet ud gennem fortællinger og middelalderaktiviteter som sværdkamp og langbueskydning. På Johannes Larsen Museet kunne man derimod blive ’Kunstmonaut’ med fokus på fortællinger om kunsten, praktiske værksteder og udflugter i naturen, til andre museer samt arbejdende kunstneres værksteder. Vægten var lagt på ro, fordybelse, sansning og mindfulness.

Rekruttering og opstart

Deltagerne i Kultur på recept blev rekrutteret af jobcenteret i samarbejde med blandt andre rehabiliteringsteams og læger. Den positive omtale af projektet betød dog, at deltagerne oftere hørte om tilbuddet via andre kanaler som pressen, familie og bekendte og derved selv tog kontakt til jobcenteret og sagsbehandlerne.

Efter rekrutteringen blev deltagerne henvist til kulturkoordinatoren i Nyborg Kommune. Koordinatoren sammensatte grupperne og inviterede til et indledende møde, hvor kulturguiderne også deltog til en kort præsentation, hvilket virkede tryghedsfremmende. På mødet udfyldte alle deltagere et anonymt spørgeskema med spørgsmål som ”hvor ofte er du glad?” og ”hvor tit laver du noget, som interesserer dig?”.

Deltagerne kom fra forskellige samfundslag, og deres personlige fortællinger pegede i mange retninger. Nogle havde været sygemeldt med fejldiagnosticering og fejlmedicinering hele deres ungdom og begyndende voksenliv, de havde aldrig gennemført en uddannelse eller oplevet at være på jobmarkedet mere end kortvarigt. Andre var højtuddannede med et langt arbejdsliv bag sig, men havde grundet forskellige stressende omstændigheder mistet kontakten til sig selv, til jobbet og var havnet i langtidssygemeldinger. Andre havde kun været sygemeldt i få uger, mens enkelte havde været misbrugere.

På Johannes Larsen Museet lagde vi meget vægt på at byde kursisterne varmt velkommen og skabe trygge samt tillidsfulde rammer fra første dag. Velkomsten foregik i museets kaffehus, hvor museets leder bød velkommen og fortalte overordnet om museet og projektet. Kulturguiderne præsenterede sig ligeledes, og programmet for ugerne blev gennemgået. Vi gjorde meget ud af at forventningsafstemme og fjerne eventuel angst for ikke at slå til færdighedsmæssigt i de skabende værksteder.

Den første uge fungerede ligeledes som en introduktion til museet med rundvisninger både ude og inde, præsentation af dele af samlingen samt af de ansatte. Introugen fik kursisterne til hurtigt at føle sig hjemme og godt tilpas.

Kulturguiden som rollemodel (for det gode liv)

De deltagende kulturinstitutioner stillede alle med faste kunst- og kulturfaglige medarbejdere – i projektet omtalt ’kulturguider’. Ved projektstart blev alle kulturguider inviteret til et to dages forberedende kursus i Nyborg. Kurset blev afholdt af uddannede psykologer, der blandt andet beskrev symptomer og sindstilstande hos mennesker ramt af angst, stress og depression.

Kulturguiden fik en central rolle som facilitator af gode oplevelser og som nærmeste og positive kontaktperson. I hverdagen var det kommunen og sagsbehandlerne, som kursisterne havde møder med, og det var for flere årsag til mange negative oplevelser, følelser og tanker. Mødet med kulturguiden var mødet med en engageret, entusiastisk og inspirerende person, der arbejdede på et æstetisk smukt oplevelsessted og var glad for sit arbejde. Kulturguiden var det gode eksempel, og mange kursister tilkendegav, at de også ønskede at være glade igen og få et arbejde, som interesserede dem (og hvor de kunne føle glæde).

At vække krop og sanser til live (igen)

Efter introugen var de følgende fem uger på museet værkstedsbaserede fordybelsesuger. Her blev der arbejdet med forskellige kunstteknikker som tegning, maleri, grafik, skulptur, fotografi og keramik. Aktiviteterne krævede ingen forudsætninger. Det handlede mere om at afprøve noget nyt og bearbejde forskellige materialer i kunstens kreative frirum.

Ugernes indhold blev suppleret af udflugter til et stille og til tider stormfuldt Fyns Hoved, et besøg på Faaborg Museum, hvor fynbomalernes kunst blev foldet mere ud, og hos en lokal keramiker.

I værkstedsugen med fokus på ’havet og haven’ øvede en mindfulness-instruktør ligeledes afslappende vejrtrækningsøvelser og bodyscan med kursisterne. Øvelserne foregik enten i museets aktivitetstelt, hvor havens lyde indgik som et velkomment element, eller i Skoleværkstedet.

Træt, men på den ’fede’ måde

Kultur på recept havde ikke fokus på sygdom, og kulturguiderne fik ingen forhåndsviden om deltagerne. Men blandt deltagerne var der alligevel et behov for at snakke sygdomsforløb og dele erfaringer samt følelser med hinanden. Det gav vi plads til over kaffen, der rykkede ud i museets have, når vejret var til det. Kursisterne viste sig rigtig gode til at rumme og støtte hinanden samt give plads til svingende følelser og sindsstemninger. Den, der var nede, blev hentet op igen mentalt.

For mange var Kultur på recept første møde med omverdenen efter længere tids mental isolation. Det var en prøvelse i igen at komme ud blandt andre, at være aktiv og socialt deltagende.

Projektet var ressourcestærkt, hvilket betød at det var muligt at give god kvalitet på alle områder. Indholdet var oplevelsesspækket, og kurset blev afviklet i æstetisk smukke rammer. Der blev ikke stillet krav eller forventet en særlig indsats fra kursisterne, men de blev mødt hver dag med varme, respekt og glæde. Deltagelsen var interesse- og lystbetonet, og kursisterne sagde ofte, at de følte sig privilegerede.

Men at skulle af sted tre gange om ugen krævede også energi. Den sociale angst skulle for flere overvindes, og stressen i kroppen, der havde sat sig både mentalt og fysisk, kunne mærkes. Samtidig betød glæden over oplevelserne, mødet med ligesindede og frirummet til at sanse og føle på ny, at der meldte sig en meget stor træthed. Men det var ”en træthed på den fede måde”.

Ikke farvel, men på gensyn

Hver fredag blev der evalueret på den forgangne uge. Evalueringerne blev sammen med deltagerregistreringerne sendt til koordinatoren og tjente to funktioner. De var en rettesnor for det indholdsmæssige i kursusprogrammet, som vi på Johannes Larsen Museet valgte løbende at justere i forhold til gruppens ønsker, og samtidig indgik alle evalueringer i den afsluttende evalueringsrapport til Sundhedsstyrelsen.

De 10 ugers kursusforløb blev rundet af på Johannes Larsen Museet, hvor alle kursisternes arbejder dannede grobund for en udstilling. Udstillingsarbejdet var en social proces og en prøvelse i at samarbejde blandt kursisterne. Vægge og borde i Skoleværkstedet blev dekoreret med tegninger, malerier, keramiske genstande, skulpturer og meget andet, og et indbydende ferniseringsbord blev anrettet.

I den formelle projektbeskrivelse var ikke medtænkt et efter-forløb, hvilket viste sig at være et stort ønske blandt deltagerne. Fra Johannes Larsen Museets side valgte vi derfor at indføre et reunion-møde tre måneder efter afslutningen. Mødet, der blev afholdt i museets kaffehus, bekræftede, at kurset havde løftet stemninger, give kursisterne øget selvværd og en lyst til at komme videre samt tro på, at livet kunne blive godt igen. Kurset havde også givet nye interesser, vækket gamle samt igangsat spirende drømme. Nye fællesskaber var dannet, og de blev dyrket privat gennem ugentlige møder, hvoraf mange blev arrangeret med Johannes Larsen Museet som udflugtssted og ramme – ”det var jo ligesom at komme hjem igen”.

Men bagsiden var den alt for bratte afslutning på kurset, hvilket for nogle havde haft den konsekvens, at de hurtigt var faldet tilbage til den stilstand og stemning, de havde været i inden kurset. En del kursister følte et afsavn både socialt, tilknytnings- og oplevelsesmæssigt.

Kultur på recept har imidlertid vist, hvordan kulturen som fristed og som katalysator for fælleskab og fortælling kan give mennesker med angst, stress og depression et mentalt, socialt og meningsfuldt løft til at komme videre. Projektet har været en stor succes, og på Johannes Larsen Museet håber vi derfor, at det kan fortsætte, og at resultaterne kan bruges til fortsat at undersøge kulturens potentiale i forhold til at øge den mentale sundhed og livskvaliteten hos sygemeldte borgere.

 

Fakta om Kultur på recept

  • Kultur på recept er et satspuljeprojekt finansieret af Sundhedsstyrelsen.
  • Projektet satte fokus på, hvordan deltagelse i forskellige kulturoplevelser kan udgøre et alternativt tilbud til langtidssygemeldte borgere med stress, angst og let til moderat depression.
  • Projektet tog udgangspunkt i forskningen og gode erfaringer fra Region Skåne, der viser, at sundhedsfremmende arbejde med fordel kan kobles med kunst og kultur, da det kan øge deltagernes velbefindende samt mindske social isolation.
  • Formålet med Kultur på recept var både at fremme den mentale sundhed og at bringe de sygemeldte borgere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
  • Projektet kørte som et treårigt forsøg i kommunerne Aalborg, Vordingborg, Nyborg og Silkeborg og udløb ved udgangen af 2019.
  • I Nyborg Kommune var det planen, at Kultur på recept skulle have haft en fortsættelse, men besparelser har medført, at det på nuværende tidspunkt er uvist.