Bertel Haarder, MF, Venstre, fhv. kulturminister

Museerne ligger i top, når det gælder danskernes vurdering af, hvad der er de vigtigste kulturtilbud. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen. Undersøgelsen er endnu et dementi af den forfaldsmyte, som desværre præger dele af kulturdebatten. Sandheden er, at danskerne i stort tal er glade for kulturtilbuddene. Flere millioner er aktive i foreningerne. De går i stigende tal til foredrag, besøger biblioteker og museer og betaler gerne for at opleve kultur sammen med andre. Faktisk går flere på kunstmuseer end til superligakampe!

Teoretisk set kan det moderne menneske klare sig uden fællesskaber. I vor egen hule kan vi få alting serveret, mens vi dyrker os selv, rider motionscyklen og får hjælp af stat og kommune. Men stadigt flere søger de selvvalgte fællesskaber i foreningerne. I stigende tal strømmer hundredtusinder til foredrag, folkemøder, livekoncerter eller andre festivaler. Sært nok, for musikkvaliteten er meget bedre hjemme ved musikanlægget og TV-apparatet, hvor man også kan se nærbilleder af de koryfæer, man møder på festivaler og folkemøder. Men vi vil hellere have autentiske oplevelser sammen med andre. Fællesskabet gør forskellen.

Det er trangen til fælles oplevelser, der river danskerne væk fra TV-skærmen og stereoanlægget, selv om de uden omkostning kan få det hele derhjemme i nærbilleder og bedre lydkvalitet. Guderne skal vide, at jeg gerne så flere penge til kulturelle formål. Men det er da en trøst, at kulturbudgetterne faktisk er stigende alt i alt, når vi medregner de kommunale tilskud, fondenes stigende gavmildhed over for kulturen og borgernes øgede villighed til at tage pungen op.

Museerne ligger som sagt i top, når det gælder danskernes vurdering af kulturens vigtighed. Danskerne mener, at kulturen er med til at binde landet sammen. Som den estiske dirigent Kristian Järvi sagde til mig efter en pragtfuld koncert, hvor han fik sit ungdomsorkester til at spille langt over evne: “Du skal huske, Bertel, at jeg kommer fra et land, Estland, der indtil for 30 år siden ikke var andet end kultur!” Det er kulturen, der definerer os som nation, som folk.

Vi har mange museer, måske også for mange, men så er det jo godt, at der fusioneres med fælles ledelser og arbejdsdeling. Det har været en fornøjelse som kulturminister at besøge en stribe museer og mærke opbakningen fra publikum og de store korps af frivillige, der er klar til at bakke op og hjælpe til. Og stoltheden over samlingerne, især når der til stadighed dukker nye historiske klenodier op af den danske muld!

Jeg er uenig med dem, der vil tage fra de store museer og give til de små. Det er ligemageri og elendig kulturpolitik. Så hellere belønne kvalitet og evne til at finde partnere og tiltrække penge fra fonde, kommuner og besøgende. Måske skulle man også sætte museerne fri med færre af de bindinger, som vi sidder og forhandler i dette forår.

I længden er det uholdbart, at den samlede statslige museumsbevilling i den grad er låst fast til den nuværende fordeling. Det giver for lidt plads til nye initiativer.

Derfor håber jeg, at der kan blive et bredt forlig til udmøntning til efteråret, som gør bevillingsstrukturen og regelsættet lidt mindre stift og styrker alle parters lyst til at spytte i bøssen til vore museer og samarbejde med dem til glæde for en endnu større del af befolkningen.

Debatindlægget blev bragt i Danske Museer nr. 2, 2019