Rasmus Nordqvist, MF, kulturordfører og politisk ordfører, Alternativet

Hver gang vi har en politisk diskussion om museerne i Danmark, bliver dagsordenen med det samme, at nogle museer får meget mere statsstøtte end andre. Det er en fattig debat om en meget vigtig del af vores fælles kunst- og kulturliv. Jeg forstår dog udmærket, at vi taler om penge. De mest dominerende tiltag inden for kulturområdet har i årevis været nedskæringer. Men vi løser altså intet ved at tage penge fra Arken for at give dem til Kunsten. Det er blot den kulturkannibalisme, der alt for længe har været toneangivende for dansk kunst- og kulturpolitik. Det er tænkning, der gør os fattigere, ikke rigere.

Den store mangfoldighed af museer, vi har i Danmark, i form af både kunstmuseer og natur- og kulturhistoriske museer, gør os rigere som samfund. De er en central del af vores public service. Museerne gør os klogere, de skaber fællesskaber såvel lokalt som på tværs af landet, og samtidig er museerne med til at skabe og forme forståelser for den verden, vi er en del af.

Fri af mursten – ud i samfundet

Jeg ved, at jeg provokerer mange, når jeg siger “kom ud af murstene”, men hvor kunne det være interessant at se de danske museer sætte sig fri af deres bygninger, bytte hus med andre institutioner eller på andre måder sætte sig selv og deres samlinger i spil på nye måder. Derfor håber jeg, at enhver ny byggesag måles op imod, om vi i stedet kan skabe andre samarbejder og muligheder. Vi har i Danmark så mange fantastiske kulturbygninger som teatre, biblioteker, koncertsale og museer. Opgaven er at sætte dem i spil og bruge dem på tværs af institutioner og på tværs af de administrative skel, der kan være.

Mindre fokus på kvantitet

På mine mange ture rundt i Museumsdanmark har jeg hørt om alle de gode tiltag, der gøres for at tiltrække nye grupper af borgere gennem kommunikation, nye formidlingsformer og ved at lave udstillinger nye steder i samfundet. Derfor skal vi væk fra den simple forståelse af succes opgjort i besøgstal; vores politiske fokus skal væk fra kvantitet som succeskriterium.

Der skal være plads til at tænke anderledes løsninger. F.eks. er et vigtigt element i Alternativets kunst- og kulturpolitik at skabe gode arbejdsmuligheder for kunstnere i hele landet. Her kan de mange museer være en meget aktiv del af opgaven. Tænk for eksempel, hvis vi fik residencies, huskunstnerordninger, på alle kunstmuseerne for samtidskunstnere, hvor de deltagende kunstnere kunne arbejde med medarbejdere og borgere.

Investeringer, netværk og frihed

Ingen af mine visioner kan lade sig gøre uden midler, og jeg tror ikke, at det alene er gjort med et objektivt og gennemsigtigt system, som mange taler for. Idéen er tiltalende, men langtfra mulig. Der vil altid være så mange undtagelser og vigtige museer, der falder ved siden af, for der er heldigvis ikke to museer, der en til en ligner hinanden.

Derfor er vi nødt til at tale om reelle investeringer igen. Derfor skal vi have mere fokus på netværk. Mange institutioner er gode til at skabe samarbejder med andre personer, institutioner og organisationer, og overordnet set kan der være fordele ved at systematisere netværksarbejdet.

Vi skal også turde tale om frihed til museerne. Museer er ikke ens og kan derfor ikke løse opgaverne med indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning på samme måde. Allerede nu ser jeg mange fantastiske tiltag i Museumsdanmark, men desværre opstår en stor del af den kreativitet, vi oplever på de danske museer, mere på trods end på grund af den danske lovgivning – derfor skal vi give museerne frihed, og derfor skal vi investere.

 

Debatindlægget blev bragt i Danske Museer nr. 3, 2019