I december udgiver Danske Museer et temanummer med overskriften 'Et år med corona', hvor skribenter fra forskellige dele af museumsverdenen deler ud af deres erfaringer med alt fra indsamling til formidling i corona-tiden. Redaktionen modtager med kyshånd artikelforslag, debatindlæg og korte nyheder - både stort og småt har interesse.
Siden januar har de kinesiske museer været under lockdown. Corona-pandemien har holdt gæsterne fra døren – til gengæld tjekker de ind online. Hurtigt begyndte der at komme originale bud på O2O-løsninger (offline to online) næret af Kinas særlige digitale økosystem, som er karakteriseret ved en udstrakt brug af brugerstyret interface via mobiltelefoner.
Kursister, der har deltaget i Kultur på recept, har fået det mærkbart bedre psykisk, øget trivsel samt et større selvværd og et mere aktivt og indholdsrigt liv. Fra 2016 til 2019 deltog Johannes Larsen Museet i Kerteminde i projektet, som er et lysende eksempel på kulturens helsefremmende egenskaber.
De arbejderhistoriske museer er i gang med at redefinere sig selv i en tid, hvor museerne forventes at spille en aktiv samfundsrolle. Kan deres progressive rødder føres ind i nutiden og dens nye former for ulighed og marginalisering? Det reflekterer direktør for Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen over på bagkant af konferencen Radical Museums.
”Min fremtid har været meget mørk, når jeg tænker tilbage. Jeg ville intet, og jeg kunne ikke se lys forude. Det kan jeg nu. Jeg får det bedre for hver gang, jeg [fortæller] min historie.” Det fortæller Henrik Jürgensen, der har deltaget i projektet Fra udsat til værdsat. På Danmarks Forsorgsmuseum samskaber mennesker fra kanten af samfundet og museets ansatte dansk forsorgshistorie i rammerne af Svendborg Fattiggård. Hvorfor? Fordi det giver mening, gør en forskel og giver større indsigt i den erfarede velfærdsstats historie.
Gennem tre år har 30 museer og kulturinstitutioner ventet på en afklaring af, hvorvidt de skulle tilbagebetale en række donationer fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Donationer, der på grund af en teknikalitet blev benævnt som ’lån’. Hver tredje låntager får nu afskrevet lånet fuldt ud, mens resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent. Ringkøbing-Skjern Museum er blandt låntagerne - direktør Mette Bjerrum Jensen beskriver konsekvenserne.
Både brugernes digitale vaner og museernes egne eksperimenter med formidling på sociale medier har gennem det seneste årti været med til at rykke ved museumsbegrebet og museumsoplevelsen. Ikke bare på grund af hvad medierne kan i sig selv, men også fordi de bliver koblet sammen med eksisterende bevægelser og interesser i museumsfeltet.
Alle kan oprette en Instagram-profil og vise billeder af flotte milkshakes, smarte sko eller deres gamle bedstemor. Men museerne har noget, som ingen andre har. Nemlig adgang til både sjældent og særdeles ’grammable’ indhold.
"Jeg var ikke altid god nok til at (ned-)prioritere, mit eget personlige ambitionsniveau var for stort, og sidst, men måske mest afgørende, opdagede jeg lynhurtigt, at det egentligt var sjovere at være Skagens Kunstmuseer på sociale medier, end det var at være Jakob." En personlig beretning om at være museum på de sociale medier.
450 museumsfolk drog til Vejle for at blive oplyst, inspireret og for at netværke, da Organisationen Danske Museer afholdt sit årlige orienteringsmøde 6.-7. november. Josephine Nielsen-Bergqvist fra Ribe Kunstmuseum ser tilbage på mødets kunstfaglige spor, hvor frustrationer over registreringssystemet SARA blev luftet, og den verserende debat om køn og ligestilling på kunstmuseerne satte gang i en heftig paneldebat.