Vi skal også turde tale om frihed til museerne. Museer er ikke ens og kan derfor ikke løse opgaverne med indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning på samme måde. Allerede nu ser jeg mange fantastiske tiltag i Museumsdanmark, men desværre opstår en stor del af den kreativitet, vi oplever på de danske museer, mere på trods end på grund af den danske lovgivning – derfor skal vi give museerne frihed, og derfor skal vi investere.
Kvindemuseet har altid været aktivistisk, men nu er 'museum activism' blevet et voksende internationalt fænomen. Museerne har et stort potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger, skriver Kvindemuseets nye direktør, Julie Rokkjær Birch, i denne kronik.
Hvorfor sidder dronning Tove med et rødt æble i sit skød i Jim Lyngvilds vikingeudstilling på Nationalmuseet? Og hvorfor ligner hans vikinger mest af alt noget fra fantasy-litteraturen? Mens debatten om udstillingen har raset om ja eller nej, sandt eller falsk, videnskabeligt belæg eller ej, så synes den helt at have overset et centralt spørgsmål: Hvordan virker udstillingen egentlig som form?
Hvad vil vi med kulturen? Det spørgsmål stiller kunsthistoriker Merete Sanderhoff i en ny debatbog til 42 markante profiler i dansk kulturliv. Sanderhoff kredser om besparelser på kulturområdet, lægger op til debat om konsekvenserne af nedskæringer – og opfordrer til at vi tager oplyst stilling til, hvilket kultursamfund vi ønsker os.
I længden er det uholdbart, at den samlede statslige museumsbevilling i den grad er låst fast til den nuværende fordeling. Det giver for lidt plads til nye initiativer. Derfor håber jeg, at der kan blive et bredt forlig til udmøntning til efteråret, som gør bevillingsstrukturen og regelsættet lidt mindre stift og styrker alle parters lyst til at spytte i bøssen til vore museer og samarbejde med dem til glæde for en endnu større del af befolkningen.
Det er ikke kun etnografiske og antropologiske museer, der må agere proaktivt i en post-kolonial verden. Også de naturhistoriske museer er nødt til at forholde sig til repræsentationspolitik og afkolonisering. Hvordan ser spørgsmålet om repatriering ud fra deres synsvinkel? Hvad skal de stille op med naturarven fra kolonitiden?
Kolofonen — museets version af filmens rulletekster — viser, at museet respekterer sine medarbejderes kreativitet og faglighed, og kan være med til at højne bevidstheden om udstillingsmediet som en speciel kulturel udtryksform. På Medicinsk Museion er kolofonen en fast del af museets udstillingspraksis.
Et museumsbesøg er et højdepunkt i skoleåret. Men ofte får eleverne ikke det optimale ud af besøget, blandt andet fordi lærerens tid går mere med logistik end med undervisning. Derfor har Experimentarium og Københavns Professionshøjskole udviklet en ny måde at 'gå på museum' på.
Med ICOM i ryggen har enhver mulighed for at opbygge et helt personligt, internationalt netværk via medlemskab af en eller flere internationale komitéer. Ulla Strømberg guider igennem ICOM’s komplekse struktur.
2,7 mio. flere kvinder end mænd besøger årligt de danske museer. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvordan bruger mænd museer? Det var omdrejningspunktet for det velbesøgte seminar ’How Men Use Museums’ på Aarhus Universitet og et kommende forskningsprojekt med Lise Skytte Jacobsen og Ane Hejlskov Larsen i spidsen.