Artikler
”Hej SARA, hvordan går det?”
SARA er museernes nye system til registrering af genstande og samlinger. Det erstatter Regin-systemet og blev taget i brug i slutningen af 2018. Men hvad er SARA egentlig for en størrelse, og hvad kan vi forvente os af systemet i den nærmeste fremtid? Lene Stengaard fra Slots- og Kulturstyrelsen giver en status.
Et eventyrligt sted
"Her var der plads til at lege og til at sige noget om kunsten, uden at der var et facit eller en bedømmelse. Der var plads til barnets eget blik og fantasiens vandring. Og nu, mange år senere, kan jeg se, at i Villa Aurora var vi lige. Ingen var bedre end andre – alles meninger om det, vi så og mærkede, talte lige meget." Lederen i Danske Museers efterårsnummer handler om museet som et læringsrum langt fra de forventninger og krav, barnet møder i nutidens skoleliv.
Museumsundervisning anno 2020 – fire hovedtendenser
Fire hovedtendenser kendetegner den aktuelle museumsundervisning i Danmark på tværs af genstandsfelter og geografi. Tendenserne handler om partnerskaber, dagtilbud, videndeling og faglig integration. Artiklen er den første i et tema om museumsundervisning, tilrettelagt i samarbejde med Skoletjenesten.
Frihed til at eksperimentere – børn og unge skal forstyrres på museet
"...måske er det allervigtigste, at vi i en skole- og uddannelsessammenhæng betragter museerne som steder, der ikke blot bidrager med nye måder at lære på, men i særdeleshed ser sig selv som steder, der kan forstyrre, forskyde og udfordre børn og unges antagelser og forestillinger. Om at være menneske, om at være til og om at være en del af noget, der rækker ud over nuet, det genkendelige og en selv." Det skriver pædagogisk udviklingschef i Skoletjenesten Dorte Villadsen.
40 års Danske Museer digitaliseres
Alle ældre numre af Danske Museer tilbage til 1977 er nu frit tilgængelige digitalt på danskemuseer.dk/arkiv. Museumstjenesten, der udgiver magasinet, har hen over sommeren digitaliseret alle årgange fra sit fysiske arkiv. Det sker på baggrund af talrige opfordringer fra museumsfolk, forskere og studerende, der ønsker adgang til ældre numre af magasinet, enten til studiebrug, inspiration eller med henblik på specifikke artikler.
Hvem er museernes samlinger til for?
"Forskere kan ikke længere få fri adgang til Nationalmuseets arkæologiske samlinger. Under dække af at ’beskytte’ dem har man i realiteten lukket for grundforskningen i samlingerne. Det er en international tendens, som er katastrofal for den arkæologiske forskning," skriver professor i arkæologi Kristian Kristiansen i dette debatindlæg. Vicedirektør på Nationalmuseet Jesper Stub Johnsen giver svar på tiltale.
Digital museumspraksis i en coronatid
Museerne er åbne igen efter måneders coronalukning. Nedlukningen har været med til at sætte en tyk streg under, hvad digitale medier og samlinger kan bruges til, og mange er kommet ud på den anden side med nye digitale kompetencer. Men den vigtigste erfaring, som vi kan tage med i vores videre museumspraksis, er måske at tilegne os den åbne, responsive tankegang, som udspringer af digitaliseringen.
Hals Museum – en selvbetjent succes
Et alternativ til at lukke mindre museer kan i visse tilfælde være at omdanne dem til selvbetjente udstillingssteder. Gæstebogen på Hals Museum flyder ligefrem over med rosende ord om gratis adgang og udvidede åbningstider. "Der er tale om en økonomisk bæredygtig mulighed for at sikre borgere og turisters adgang til vores udstillingssteder, og museumsgæsterne kvitterer for tilliden," skriver Inger Kirstine Bladt og Thea Højvang Rasmussen, der begge er museumsinspektører på Nordjyllands Historiske Museum.
Genstande for enhver pris?
Vigtige fortællinger risikerer at gå tabt, hvis de partout skal formidles via genstande. Det skriver Mette Slyngborg og Louise Hauberg Lindgaard, der nyfortolker genstandenes rolle på Jacob A. Riis Museum og HEX! i Ribe. Her er autentiske genstande en mangelvare, og det kalder på nye formidlingsgreb.
Museum i en corona-tid
I december udgiver Danske Museer et temanummer med overskriften 'Et år med corona', hvor skribenter fra forskellige dele af museumsverdenen deler ud af deres erfaringer med alt fra indsamling til formidling i corona-tiden. Redaktionen modtager med kyshånd artikelforslag, debatindlæg og korte nyheder - både stort og småt har interesse.
Kinesisk museumsliv under Corona – lukkede museer med levende udstillinger
Siden januar har de kinesiske museer været under lockdown. Corona-pandemien har holdt gæsterne fra døren – til gengæld tjekker de ind online. Hurtigt begyndte der at komme originale bud på O2O-løsninger (offline to online) næret af Kinas særlige digitale økosystem, som er karakteriseret ved en udstrakt brug af brugerstyret interface via mobiltelefoner.
Kulturoplevelser på recept
Kursister, der har deltaget i Kultur på recept, har fået det mærkbart bedre psykisk, øget trivsel samt et større selvværd og et mere aktivt og indholdsrigt liv. Fra 2016 til 2019 deltog Johannes Larsen Museet i Kerteminde i projektet, som er et lysende eksempel på kulturens helsefremmende egenskaber.
Stadig på barrikaden?
De arbejderhistoriske museer er i gang med at redefinere sig selv i en tid, hvor museerne forventes at spille en aktiv samfundsrolle. Kan deres progressive rødder føres ind i nutiden og dens nye former for ulighed og marginalisering? Det reflekterer direktør for Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen over på bagkant af konferencen Radical Museums.
Alternative eksperter
”Min fremtid har været meget mørk, når jeg tænker tilbage. Jeg ville intet, og jeg kunne ikke se lys forude. Det kan jeg nu. Jeg får det bedre for hver gang, jeg [fortæller] min historie.” Det fortæller Henrik Jürgensen, der har deltaget i projektet Fra udsat til værdsat. På Danmarks Forsorgsmuseum samskaber mennesker fra kanten af samfundet og museets ansatte dansk forsorgshistorie i rammerne af Svendborg Fattiggård. Hvorfor? Fordi det giver mening, gør en forskel og giver større indsigt i den erfarede velfærdsstats historie.
Når donationen skal betales tilbage
Gennem tre år har 30 museer og kulturinstitutioner ventet på en afklaring af, hvorvidt de skulle tilbagebetale en række donationer fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Donationer, der på grund af en teknikalitet blev benævnt som ’lån’. Hver tredje låntager får nu afskrevet lånet fuldt ud, mens resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent. Ringkøbing-Skjern Museum er blandt låntagerne - direktør Mette Bjerrum Jensen beskriver konsekvenserne.
#museum #SoMe
Både brugernes digitale vaner og museernes egne eksperimenter med formidling på sociale medier har gennem det seneste årti været med til at rykke ved museumsbegrebet og museumsoplevelsen. Ikke bare på grund af hvad medierne kan i sig selv, men også fordi de bliver koblet sammen med eksisterende bevægelser og interesser i museumsfeltet.
Museumsformidling på Instagram
Alle kan oprette en Instagram-profil og vise billeder af flotte milkshakes, smarte sko eller deres gamle bedstemor. Men museerne har noget, som ingen andre har. Nemlig adgang til både sjældent og særdeles ’grammable’ indhold.
Digitalt udbrændt
"Jeg var ikke altid god nok til at (ned-)prioritere, mit eget personlige ambitionsniveau var for stort, og sidst, men måske mest afgørende, opdagede jeg lynhurtigt, at det egentligt var sjovere at være Skagens Kunstmuseer på sociale medier, end det var at være Jakob." En personlig beretning om at være museum på de sociale medier.
Indtryk fra ODM’s årsmøde – med et kunstfagligt blik
450 museumsfolk drog til Vejle for at blive oplyst, inspireret og for at netværke, da Organisationen Danske Museer afholdt sit årlige orienteringsmøde 6.-7. november. Josephine Nielsen-Bergqvist fra Ribe Kunstmuseum ser tilbage på mødets kunstfaglige spor, hvor frustrationer over registreringssystemet SARA blev luftet, og den verserende debat om køn og ligestilling på kunstmuseerne satte gang i en heftig paneldebat.
Rådgivningen på museumsområdet har brug for et løft
Et strategisk panel og tre udvalg blev i 2013 sat i verden for at rådgive Slots- og Kulturstyrelsen på museumsområdet. Forventningerne var store, men både panel og udvalg mistede dynamikken undervejs. Har ambitionsniveauet været for lavt? Ja, mener Broder Berg, direktør for Vesthimmerlands Museum, der retter et kritisk blik mod rådgivningen på museumsområdet.
Mellem to verdener
Statens Naturhistoriske Museum er både et museum og en del af Københavns Universitet. Museet skal dermed tilpasse sig to verdener. Det er en af forklaringerne på en række turbulente år med økonomiske trængsler og forandringer i organisationen. Danske Museer interviewer den nuværende og forhenværende direktør om visioner og udfordringer på Danmarks hovedmuseum for naturen.
Fortid i farver – antikkens polykromi
Antikkens skulpturer var langtfra så hvide, som de fremstår i dag. Tværtimod var de oprindeligt bemalet i et væld af farver. Interdisciplinær forskning på Ny Carlsberg Glyptotek undersøger de mikroskopiske farvespor for derved at kunne rekonstruere deres oprindelige udseende.
Vores museum: Hvad, hvorfor og hvordan?
Vores museum er et omfattende forsknings- og udviklingsprogram, der har været i gang siden 2016 og afsluttes i 2020. Hvad var det nu lige, det handlede om? Professor Kirsten Drotner, der står i spidsen for det hele, giver et indblik.
Museer der vil noget
Kvindemuseet har altid været aktivistisk, men nu er 'museum activism' blevet et voksende internationalt fænomen. Museerne har et stort potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger, skriver Kvindemuseets nye direktør, Julie Rokkjær Birch, i denne kronik.
Lyngvilds mytologi
Hvorfor sidder dronning Tove med et rødt æble i sit skød i Jim Lyngvilds vikingeudstilling på Nationalmuseet? Og hvorfor ligner hans vikinger mest af alt noget fra fantasy-litteraturen? Mens debatten om udstillingen har raset om ja eller nej, sandt eller falsk, videnskabeligt belæg eller ej, så synes den helt at have overset et centralt spørgsmål: Hvordan virker udstillingen egentlig som form?