Artikler
Digital museumspraksis i en coronatid
Museerne er åbne igen efter måneders coronalukning. Nedlukningen har været med til at sætte en tyk streg under, hvad digitale medier og samlinger kan bruges til, og mange er kommet ud på den anden side med nye digitale kompetencer. Men den vigtigste erfaring, som vi kan tage med i vores videre museumspraksis, er måske at tilegne os den åbne, responsive tankegang, som udspringer af digitaliseringen.
Hals Museum – en selvbetjent succes
Et alternativ til at lukke mindre museer kan i visse tilfælde være at omdanne dem til selvbetjente udstillingssteder. Gæstebogen på Hals Museum flyder ligefrem over med rosende ord om gratis adgang og udvidede åbningstider. "Der er tale om en økonomisk bæredygtig mulighed for at sikre borgere og turisters adgang til vores udstillingssteder, og museumsgæsterne kvitterer for tilliden," skriver Inger Kirstine Bladt og Thea Højvang Rasmussen, der begge er museumsinspektører på Nordjyllands Historiske Museum.
Genstande for enhver pris?
Vigtige fortællinger risikerer at gå tabt, hvis de partout skal formidles via genstande. Det skriver Mette Slyngborg og Louise Hauberg Lindgaard, der nyfortolker genstandenes rolle på Jacob A. Riis Museum og HEX! i Ribe. Her er autentiske genstande en mangelvare, og det kalder på nye formidlingsgreb.
Museum i en corona-tid
I december udgiver Danske Museer et temanummer med overskriften 'Et år med corona', hvor skribenter fra forskellige dele af museumsverdenen deler ud af deres erfaringer med alt fra indsamling til formidling i corona-tiden. Redaktionen modtager med kyshånd artikelforslag, debatindlæg og korte nyheder - både stort og småt har interesse.
Kinesisk museumsliv under Corona – lukkede museer med levende udstillinger
Siden januar har de kinesiske museer været under lockdown. Corona-pandemien har holdt gæsterne fra døren – til gengæld tjekker de ind online. Hurtigt begyndte der at komme originale bud på O2O-løsninger (offline to online) næret af Kinas særlige digitale økosystem, som er karakteriseret ved en udstrakt brug af brugerstyret interface via mobiltelefoner.
Kulturoplevelser på recept
Kursister, der har deltaget i Kultur på recept, har fået det mærkbart bedre psykisk, øget trivsel samt et større selvværd og et mere aktivt og indholdsrigt liv. Fra 2016 til 2019 deltog Johannes Larsen Museet i Kerteminde i projektet, som er et lysende eksempel på kulturens helsefremmende egenskaber.
Stadig på barrikaden?
De arbejderhistoriske museer er i gang med at redefinere sig selv i en tid, hvor museerne forventes at spille en aktiv samfundsrolle. Kan deres progressive rødder føres ind i nutiden og dens nye former for ulighed og marginalisering? Det reflekterer direktør for Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen over på bagkant af konferencen Radical Museums.
Alternative eksperter
”Min fremtid har været meget mørk, når jeg tænker tilbage. Jeg ville intet, og jeg kunne ikke se lys forude. Det kan jeg nu. Jeg får det bedre for hver gang, jeg [fortæller] min historie.” Det fortæller Henrik Jürgensen, der har deltaget i projektet Fra udsat til værdsat. På Danmarks Forsorgsmuseum samskaber mennesker fra kanten af samfundet og museets ansatte dansk forsorgshistorie i rammerne af Svendborg Fattiggård. Hvorfor? Fordi det giver mening, gør en forskel og giver større indsigt i den erfarede velfærdsstats historie.
Når donationen skal betales tilbage
Gennem tre år har 30 museer og kulturinstitutioner ventet på en afklaring af, hvorvidt de skulle tilbagebetale en række donationer fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Donationer, der på grund af en teknikalitet blev benævnt som ’lån’. Hver tredje låntager får nu afskrevet lånet fuldt ud, mens resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent. Ringkøbing-Skjern Museum er blandt låntagerne - direktør Mette Bjerrum Jensen beskriver konsekvenserne.
#museum #SoMe
Både brugernes digitale vaner og museernes egne eksperimenter med formidling på sociale medier har gennem det seneste årti været med til at rykke ved museumsbegrebet og museumsoplevelsen. Ikke bare på grund af hvad medierne kan i sig selv, men også fordi de bliver koblet sammen med eksisterende bevægelser og interesser i museumsfeltet.
Museumsformidling på Instagram
Alle kan oprette en Instagram-profil og vise billeder af flotte milkshakes, smarte sko eller deres gamle bedstemor. Men museerne har noget, som ingen andre har. Nemlig adgang til både sjældent og særdeles ’grammable’ indhold.
Digitalt udbrændt
"Jeg var ikke altid god nok til at (ned-)prioritere, mit eget personlige ambitionsniveau var for stort, og sidst, men måske mest afgørende, opdagede jeg lynhurtigt, at det egentligt var sjovere at være Skagens Kunstmuseer på sociale medier, end det var at være Jakob." En personlig beretning om at være museum på de sociale medier.
Indtryk fra ODM’s årsmøde – med et kunstfagligt blik
450 museumsfolk drog til Vejle for at blive oplyst, inspireret og for at netværke, da Organisationen Danske Museer afholdt sit årlige orienteringsmøde 6.-7. november. Josephine Nielsen-Bergqvist fra Ribe Kunstmuseum ser tilbage på mødets kunstfaglige spor, hvor frustrationer over registreringssystemet SARA blev luftet, og den verserende debat om køn og ligestilling på kunstmuseerne satte gang i en heftig paneldebat.
Rådgivningen på museumsområdet har brug for et løft
Et strategisk panel og tre udvalg blev i 2013 sat i verden for at rådgive Slots- og Kulturstyrelsen på museumsområdet. Forventningerne var store, men både panel og udvalg mistede dynamikken undervejs. Har ambitionsniveauet været for lavt? Ja, mener Broder Berg, direktør for Vesthimmerlands Museum, der retter et kritisk blik mod rådgivningen på museumsområdet.
Mellem to verdener
Statens Naturhistoriske Museum er både et museum og en del af Københavns Universitet. Museet skal dermed tilpasse sig to verdener. Det er en af forklaringerne på en række turbulente år med økonomiske trængsler og forandringer i organisationen. Danske Museer interviewer den nuværende og forhenværende direktør om visioner og udfordringer på Danmarks hovedmuseum for naturen.
Fortid i farver – antikkens polykromi
Antikkens skulpturer var langtfra så hvide, som de fremstår i dag. Tværtimod var de oprindeligt bemalet i et væld af farver. Interdisciplinær forskning på Ny Carlsberg Glyptotek undersøger de mikroskopiske farvespor for derved at kunne rekonstruere deres oprindelige udseende.
Vores museum: Hvad, hvorfor og hvordan?
Vores museum er et omfattende forsknings- og udviklingsprogram, der har været i gang siden 2016 og afsluttes i 2020. Hvad var det nu lige, det handlede om? Professor Kirsten Drotner, der står i spidsen for det hele, giver et indblik.
Museer der vil noget
Kvindemuseet har altid været aktivistisk, men nu er 'museum activism' blevet et voksende internationalt fænomen. Museerne har et stort potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger, skriver Kvindemuseets nye direktør, Julie Rokkjær Birch, i denne kronik.
Lyngvilds mytologi
Hvorfor sidder dronning Tove med et rødt æble i sit skød i Jim Lyngvilds vikingeudstilling på Nationalmuseet? Og hvorfor ligner hans vikinger mest af alt noget fra fantasy-litteraturen? Mens debatten om udstillingen har raset om ja eller nej, sandt eller falsk, videnskabeligt belæg eller ej, så synes den helt at have overset et centralt spørgsmål: Hvordan virker udstillingen egentlig som form?
Kulturen som investering – og værdien af arbejdsro
Hvad vil vi med kulturen? Det spørgsmål stiller kunsthistoriker Merete Sanderhoff i en ny debatbog til 42 markante profiler i dansk kulturliv. Sanderhoff kredser om besparelser på kulturområdet, lægger op til debat om konsekvenserne af nedskæringer – og opfordrer til at vi tager oplyst stilling til, hvilket kultursamfund vi ønsker os.
Naturarven fra kolonitiden
Det er ikke kun etnografiske og antropologiske museer, der må agere proaktivt i en post-kolonial verden. Også de naturhistoriske museer er nødt til at forholde sig til repræsentationspolitik og afkolonisering. Hvordan ser spørgsmålet om repatriering ud fra deres synsvinkel? Hvad skal de stille op med naturarven fra kolonitiden?
Credits vil skabe mere respekt om udstillingsmediet
Kolofonen — museets version af filmens rulletekster — viser, at museet respekterer sine medarbejderes kreativitet og faglighed, og kan være med til at højne bevidstheden om udstillingsmediet som en speciel kulturel udtryksform. På Medicinsk Museion er kolofonen en fast del af museets udstillingspraksis.
Flip skolernes museumsbesøg
Et museumsbesøg er et højdepunkt i skoleåret. Men ofte får eleverne ikke det optimale ud af besøget, blandt andet fordi lærerens tid går mere med logistik end med undervisning. Derfor har Experimentarium og Københavns Professionshøjskole udviklet en ny måde at 'gå på museum' på.
Bliv museumsven med det meste af verden
Med ICOM i ryggen har enhver mulighed for at opbygge et helt personligt, internationalt netværk via medlemskab af en eller flere internationale komitéer. Ulla Strømberg guider igennem ICOM’s komplekse struktur.
Hvordan bruger mænd museer?
2,7 mio. flere kvinder end mænd besøger årligt de danske museer. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvordan bruger mænd museer? Det var omdrejningspunktet for det velbesøgte seminar ’How Men Use Museums’ på Aarhus Universitet og et kommende forskningsprojekt med Lise Skytte Jacobsen og Ane Hejlskov Larsen i spidsen.