Artikler
Lyngvilds mytologi
Hvorfor sidder dronning Tove med et rødt æble i sit skød i Jim Lyngvilds vikingeudstilling på Nationalmuseet? Og hvorfor ligner hans vikinger mest af alt noget fra fantasy-litteraturen? Mens debatten om udstillingen har raset om ja eller nej, sandt eller falsk, videnskabeligt belæg eller ej, så synes den helt at have overset et centralt spørgsmål: Hvordan virker udstillingen egentlig som form?
Kulturen som investering – og værdien af arbejdsro
Hvad vil vi med kulturen? Det spørgsmål stiller kunsthistoriker Merete Sanderhoff i en ny debatbog til 42 markante profiler i dansk kulturliv. Sanderhoff kredser om besparelser på kulturområdet, lægger op til debat om konsekvenserne af nedskæringer – og opfordrer til at vi tager oplyst stilling til, hvilket kultursamfund vi ønsker os.
Naturarven fra kolonitiden
Det er ikke kun etnografiske og antropologiske museer, der må agere proaktivt i en post-kolonial verden. Også de naturhistoriske museer er nødt til at forholde sig til repræsentationspolitik og afkolonisering. Hvordan ser spørgsmålet om repatriering ud fra deres synsvinkel? Hvad skal de stille op med naturarven fra kolonitiden?
Credits vil skabe mere respekt om udstillingsmediet
Kolofonen — museets version af filmens rulletekster — viser, at museet respekterer sine medarbejderes kreativitet og faglighed, og kan være med til at højne bevidstheden om udstillingsmediet som en speciel kulturel udtryksform. På Medicinsk Museion er kolofonen en fast del af museets udstillingspraksis.
Flip skolernes museumsbesøg
Et museumsbesøg er et højdepunkt i skoleåret. Men ofte får eleverne ikke det optimale ud af besøget, blandt andet fordi lærerens tid går mere med logistik end med undervisning. Derfor har Experimentarium og Københavns Professionshøjskole udviklet en ny måde at 'gå på museum' på.
Bliv museumsven med det meste af verden
Med ICOM i ryggen har enhver mulighed for at opbygge et helt personligt, internationalt netværk via medlemskab af en eller flere internationale komitéer. Ulla Strømberg guider igennem ICOM’s komplekse struktur.
Hvordan bruger mænd museer?
2,7 mio. flere kvinder end mænd besøger årligt de danske museer. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvordan bruger mænd museer? Det var omdrejningspunktet for det velbesøgte seminar ’How Men Use Museums’ på Aarhus Universitet og et kommende forskningsprojekt med Lise Skytte Jacobsen og Ane Hejlskov Larsen i spidsen.
Kulturarvsbærere og skattejægere
I de seneste år er antallet af detektorfolk, der vandrer marker og skove tynde med en metaldetektor, steget betydeligt. Det har resulteret i en veritabel eksplosion af fund fra yngre jernalder og middelalder, der ellers ville gå tabt. Men med succeshistorien følger også skattejægere, der kun har fokus på én ting: den store guldskat.
Myrejagten og Citizen Science
Citizen science kan være en løftestang i forhold til at give både børn og voksne et værktøj til at arbejde med naturen og støtte op omkring forskningen og naturvidenskaben. Igennem citizen science kan alle, uanset fagligt niveau og uddannelse, få en mulighed for at komme tættere på forskningen og det naturvidenskabelige arbejde.
Frivillige på skolebænken
De frivilliges store engagement, ejerskab og specialviden i forhold til et specifikt emne er en stærk og positiv kraft. Men kulturinstitutionerne skal evne via god kommunikation og forventningsafstemning at lede den energi i den samme retning, som organisationen og lovgivningen ønsker. En win-win-situation opstår ikke spontant. Det kræver evnen til refleksion omkring at kunne skabe begejstring for og ikke mindst at styre samarbejdet mod fælles mål.
Glasmuseet Ebeltoft – unikt som alle andre
Glasmuseet Ebeltoft møder ofte museumskolleger, der interesseret spørger til, hvordan museet kan drive et internationalt arbejdende museum med minimal offentlig støtte. Humlen er beliggenhed, fortælling og internationalt såvel som lokalt engagement.
Flere fluer med ét smæk
Kunstmuseerne har intensiveret deres forskningsindsats ligesom de fleste andre statsanerkendte museer i Danmark. Konsekvensen er mindre tid til at formidle og kamp om pladsen i de få kunsthistoriske tidsskrifter. Derfor vælger flere kunstmuseer at trykke deres forskning i udstillingskatalogerne – som formidling til museets gæster. Meningerne om den løsning er delte – for hvem når man, og hvem når man ikke?
Museumslys nedbryder (også) kulturarven
Museer er afhængige af gode lyskilder for at kunne vise deres kultur- og kunstsamlinger frem. Nedbrydning af farver pga. lys er imidlertid problematisk, fordi udblegning af farver er en irreversibel skade - og fordi skaden kommer langsomt ’snigende’, opdager man den ofte for sent.
Hvad ligger der i et navn?
Hvornår er et navneskifte relevant for et museum? Når ingen længere ved hvad det betyder? Eller har navnet sin egen ret? Professor emeritus og tidligere museumschef for Medicinsk Museion, Thomas Söderqvist, overvejer, hvad Krigsmuseet fortæller os frem for Tøjhusmuseet. Hvad SMK tilføjer frem for Statens Museum for Kunst. Og hvad vi får ud af det.