Artikler
Qimmeq – den grønlandske slædehund
I de seneste fire år har projektet Qimmeq kortlagt den grønlandske slædehund. Slædehundens kulturelle betydning, slægtskab og genetik er blevet udforsket og formidlet i samarbejde mellem grønlandske og danske museer, universiteter og andre organisationer. Formålet har været at skaffe og udbrede viden om slædehunden – og derved sikre hundeslædekulturens overlevelse.
Terapeutisk arkæologi
Forskning ved Aarhus Universitet kaster lys på en hidtil overset dimension af detektorhobbyen, nemlig dens brug som aktiv selvterapi for borgere med psykiske problemer som depression, stress, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Resultaterne peger frem mod en mulig ny social rolle for dansk arkæologi.
Covid-19 i internationalt museumsperspektiv
Konsekvenserne af covid-19-krisen er en fælles, global udfordring for museerne. Arne Kvorning, direktør i Kvorning Design, kaster et blik på fremtiden i samarbejde med en række kunder og samarbejdspartnere
At krympe tiden – en teaterfaglig tilgang til museumsformidling
I en tid hvor mange museer afsøger nye måder at nå de besøgende på, er der inspiration at hente fra teatrets verden. Guidebogen At krympe tiden – en guidebog til sanselige møder i museumsudstillingen inspirerer til museumsformidling med udgangspunkt i teaterfaglige begreber.
Musik som medfortæller
Udstillingsrummet fyldes med kompositorisk musik, når Nyt Viborg Museum åbner i 2022. Musikken som formidlingsgreb skal sætte stemningen og vækker sanserne. Hvis museet skal give rum til fordybelse, betyder det så, at der skal være ro? Og er ro det samme som fravær af lyd? Begge spørgsmål stillede vi os selv på Viborg Museum ret tidligt i processen omkring visionen for Nyt Viborg Museum.
Ansigt til ansigt med historien
Kan det at ’gå til historie’ være attraktivt for unge mennesker? Det var den udfordring, som vi – en historiker og en designer – tog på os, da vi i foråret udviklede et sommerferietilbud, der skulle udbydes i konkurrence med populære aktiviteter som sejlsport, ’design dit eget tøj’, ’tag jagttegn’ mm. i ungdomsskolen i Hørsholm.
Fra corona-panik til ny form for samarbejde
”Det her er en historisk begivenhed, som vi må dokumentere for eftertiden.” Uafhængigt af hinanden begyndte museer og arkiver i foråret 2020 at indsamle genstande, fotos, tegninger og hverdagsberetninger fra livet under coronaen. De endte med at finde sammen i et virtuelt netværk, der har sat fornyet fokus på indsamling og samtidsdokumentation.
Museerne online – innovativt eller mere af det samme?
Museerne skruede markant op for deres online-aktiviteter under nedlukningen i foråret 2020. For at undersøge omfang og karakter lavede et forskerhold et mindre online survey. Undersøgelsen skulle blandt andet afprøve en hypotese om, at selv om der nok havde været en stigning i omfanget af aktiviteter, var karakteren den samme som før nedlukningen.
LIGHTHOPE – et kunstværk skabt under corona-nedlukningen
Trapholts idé til LIGHTHOPE havde afsæt i en vision om at bidrage positivt ind i coronakrisen med det, som museet står for – kreativitet, erkendelser, empowerment og fællesskaber omkring kunst og design. Trapholt har en stærk tradition for at koble professionelle kunstnere sammen med borgere med passion for håndarbejde, som gjorde det muligt at planlægge, fonde og gennemføre projektet i lyntempo i løbet af nedlukningen af Danmark.
Berøring forbudt!
Når interaktivt design kommer til kort, træder museumsgenstanden igen frem i lyset. Kalder corona-krisen på nytænkning af museernes udstillings- og formidlingsformer? I artiklen ’Berøring forbudt!’ funderer forfatterne over, om genstanden måske ligefrem får en renæssance i en berøringsforskrækket tid…hvem ved?
Et rum for de svære følelser
Museerne kan tilbyde et rum for refleksion, som komplementerer skolens undervisning. I undervisningsforløbet ’Hvad er meningen?’ på Skovgaard Museet og i Viborg Domkirke åbner eleverne for svære følelser og tanker om ensomhed, mobning og selvskade.
”Hej SARA, hvordan går det?”
SARA er museernes nye system til registrering af genstande og samlinger. Det erstatter Regin-systemet og blev taget i brug i slutningen af 2018. Men hvad er SARA egentlig for en størrelse, og hvad kan vi forvente os af systemet i den nærmeste fremtid? Lene Stengaard fra Slots- og Kulturstyrelsen giver en status.
Et eventyrligt sted
"Her var der plads til at lege og til at sige noget om kunsten, uden at der var et facit eller en bedømmelse. Der var plads til barnets eget blik og fantasiens vandring. Og nu, mange år senere, kan jeg se, at i Villa Aurora var vi lige. Ingen var bedre end andre – alles meninger om det, vi så og mærkede, talte lige meget." Lederen i Danske Museers efterårsnummer handler om museet som et læringsrum langt fra de forventninger og krav, barnet møder i nutidens skoleliv.
Museumsundervisning anno 2020 – fire hovedtendenser
Fire hovedtendenser kendetegner den aktuelle museumsundervisning i Danmark på tværs af genstandsfelter og geografi. Tendenserne handler om partnerskaber, dagtilbud, videndeling og faglig integration. Artiklen er den første i et tema om museumsundervisning, tilrettelagt i samarbejde med Skoletjenesten.
Frihed til at eksperimentere – børn og unge skal forstyrres på museet
"...måske er det allervigtigste, at vi i en skole- og uddannelsessammenhæng betragter museerne som steder, der ikke blot bidrager med nye måder at lære på, men i særdeleshed ser sig selv som steder, der kan forstyrre, forskyde og udfordre børn og unges antagelser og forestillinger. Om at være menneske, om at være til og om at være en del af noget, der rækker ud over nuet, det genkendelige og en selv." Det skriver pædagogisk udviklingschef i Skoletjenesten Dorte Villadsen.
40 års Danske Museer digitaliseres
Alle ældre numre af Danske Museer tilbage til 1977 er nu frit tilgængelige digitalt på danskemuseer.dk/arkiv. Museumstjenesten, der udgiver magasinet, har hen over sommeren digitaliseret alle årgange fra sit fysiske arkiv. Det sker på baggrund af talrige opfordringer fra museumsfolk, forskere og studerende, der ønsker adgang til ældre numre af magasinet, enten til studiebrug, inspiration eller med henblik på specifikke artikler.
Hvem er museernes samlinger til for?
"Forskere kan ikke længere få fri adgang til Nationalmuseets arkæologiske samlinger. Under dække af at ’beskytte’ dem har man i realiteten lukket for grundforskningen i samlingerne. Det er en international tendens, som er katastrofal for den arkæologiske forskning," skriver professor i arkæologi Kristian Kristiansen i dette debatindlæg. Vicedirektør på Nationalmuseet Jesper Stub Johnsen giver svar på tiltale.
Digital museumspraksis i en coronatid
Museerne er åbne igen efter måneders coronalukning. Nedlukningen har været med til at sætte en tyk streg under, hvad digitale medier og samlinger kan bruges til, og mange er kommet ud på den anden side med nye digitale kompetencer. Men den vigtigste erfaring, som vi kan tage med i vores videre museumspraksis, er måske at tilegne os den åbne, responsive tankegang, som udspringer af digitaliseringen.
Hals Museum – en selvbetjent succes
Et alternativ til at lukke mindre museer kan i visse tilfælde være at omdanne dem til selvbetjente udstillingssteder. Gæstebogen på Hals Museum flyder ligefrem over med rosende ord om gratis adgang og udvidede åbningstider. "Der er tale om en økonomisk bæredygtig mulighed for at sikre borgere og turisters adgang til vores udstillingssteder, og museumsgæsterne kvitterer for tilliden," skriver Inger Kirstine Bladt og Thea Højvang Rasmussen, der begge er museumsinspektører på Nordjyllands Historiske Museum.
Genstande for enhver pris?
Vigtige fortællinger risikerer at gå tabt, hvis de partout skal formidles via genstande. Det skriver Mette Slyngborg og Louise Hauberg Lindgaard, der nyfortolker genstandenes rolle på Jacob A. Riis Museum og HEX! i Ribe. Her er autentiske genstande en mangelvare, og det kalder på nye formidlingsgreb.
Museum i en corona-tid
I december udgiver Danske Museer et temanummer med overskriften 'Et år med corona', hvor skribenter fra forskellige dele af museumsverdenen deler ud af deres erfaringer med alt fra indsamling til formidling i corona-tiden. Redaktionen modtager med kyshånd artikelforslag, debatindlæg og korte nyheder - både stort og småt har interesse.
Kinesisk museumsliv under Corona – lukkede museer med levende udstillinger
Siden januar har de kinesiske museer været under lockdown. Corona-pandemien har holdt gæsterne fra døren – til gengæld tjekker de ind online. Hurtigt begyndte der at komme originale bud på O2O-løsninger (offline to online) næret af Kinas særlige digitale økosystem, som er karakteriseret ved en udstrakt brug af brugerstyret interface via mobiltelefoner.
Kulturoplevelser på recept
Kursister, der har deltaget i Kultur på recept, har fået det mærkbart bedre psykisk, øget trivsel samt et større selvværd og et mere aktivt og indholdsrigt liv. Fra 2016 til 2019 deltog Johannes Larsen Museet i Kerteminde i projektet, som er et lysende eksempel på kulturens helsefremmende egenskaber.
Stadig på barrikaden?
De arbejderhistoriske museer er i gang med at redefinere sig selv i en tid, hvor museerne forventes at spille en aktiv samfundsrolle. Kan deres progressive rødder føres ind i nutiden og dens nye former for ulighed og marginalisering? Det reflekterer direktør for Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen over på bagkant af konferencen Radical Museums.
Alternative eksperter
”Min fremtid har været meget mørk, når jeg tænker tilbage. Jeg ville intet, og jeg kunne ikke se lys forude. Det kan jeg nu. Jeg får det bedre for hver gang, jeg [fortæller] min historie.” Det fortæller Henrik Jürgensen, der har deltaget i projektet Fra udsat til værdsat. På Danmarks Forsorgsmuseum samskaber mennesker fra kanten af samfundet og museets ansatte dansk forsorgshistorie i rammerne af Svendborg Fattiggård. Hvorfor? Fordi det giver mening, gør en forskel og giver større indsigt i den erfarede velfærdsstats historie.