Artikler
Den syge pige i nordisk kunst 1850-1900
1800-tallets billeder af ’den syge pige’ søger ikke at skildre sygdomme videnskabeligt korrekt. I stedet var kunstnerne optagede af den syge pige som figur, og hvordan figuren var i stand til at vække nogle bestemte følelser hos datidens beskuer. I pandemiens skygge kan det synes oplagt at sætte fokus på sygdomme historisk set, også fra et billedkunstnerisk perspektiv. Men idéen til et større forskningsprojekt om syge piger i nordisk kunst i slutningen af 1800-tallet opstod allerede i 2016, hvor forskningskonceptet blev formuleret og nedskrevet.
Skimmelsvampe er også museumsgæster – og besøgstallet er stigende
Mange danske museer er i det seneste årti blevet udfordret af skimmelvækst i samlingerne. Skimmel udsætter museumsansatte for sundhedsfare og nedbryder samtidig den kulturarv, museerne skal bevare for eftertiden. En sundhedsskadelig museumssamling er utilgængelig, og det underminerer væsentlige elementer i museernes virke: brugerinddragelse, forskning og formidling til borgere og samfund.
Barokskabe og beredskabsplaner
Hvordan redder man hurtigst genstande ud af et brændende bindingsværkshus? Og hvordan beskytter man bedst et tre meter højt barokskab mod ild og brandslukningsvand? I Den Gamle By er de snart i mål med et omfattende arbejde med museets nye beredskabs- og værdiredningsplaner. Samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af museer har vist sig at være essentielt.
Gråzoner og trivselsproblemer i kulturbranchen
Arbejdsmiljøet i kulturbranchen er udfordret af prekære ansættelsesforhold, modstridende politiske forventninger og mange spontane opgaver. Det nystiftede netværk KULTURAM arbejder for at sikre større gennemsigtighed i branchen og fremme trivslen blandt kulturarbejdere.
Den implicitte besøgende og det refleksive museum
Museer har ikke altid øje for den mangfoldighed af alternative perspektiver, deres potentielle brugere repræsenterer. Vores museum har arbejdet med at afdække museers forståelse af deres brugere – som afsæt for at kunne inddrage nye brugergrupper i kommunikationen.
Genkendelsens værdi
Et museum er en oplagt ramme for arbejdet med erindring og reminiscens. Møbler, genstande, dufte og lyde kan skabe øjeblikke af glæde og genkendelighed – og vække minder fra demensramte personers liv. En række danske museer har igangsat projekter for ældre ramt af demente – og det har en målbar effekt.
Danmarks ældste madpakke – Genstand eller ej?
Hvorfor gemme på en humpel brød og lidt avispapir? Danmarks ældste madpakke minder om selv de mest undseelige genstandes betydning, og hvorfor de bliver konserveret efter alle kunstens regler.
Genstandsfortælling: Et kig i klædeskabet
Dette objekt, i blæst og sandblæst glas, hæklet bomuld, håndtrykt tekstil og klip fra en hofteholder, er en del af en installation, der illuderer et klædeskab med genstande, man kan iklæde sig. Klædeskabet er ofte et aflukket rum, noget privat, men i denne installation har skabet ingen låger, og beskueren har frit udsyn.
Genstandsfortælling: Nyseskærmen fra Superbrugsen i Give
Da corona-pandemien fandt vej til Danmark i foråret 2020, iværksatte Give-Egnens Museum – som mange andre museer og arkiver i verden – en indsamling af beretninger og genstande fra livet under corona-krisen. Museet har gennem opslag på sociale medier, i nyhedsbrev og på vores hjemmeside gjort opmærksom på indsamlingen. Det medførte, at museet modtog en del beretninger i form af dagbøger, billeder og kunst. Men vi modtog ingen genstande. Derfor besluttede vi aktivt at opsøge potentielle givere og genstande.
Genstandsfortælling: Månesjalet
Det stribede Kashmir-sjal kaldes også et månesjal eller en chan-dar og stammer fra det 19. århundredes begyndelse. Sjalets bund udgøres af gule, beige og grønne striber med fire forskellige blomsterborter, der alle er flankeret af røde striber. I midten er anbragt en cirkulær medaljon med grenværk, store blomster og et utal af små blomster, og i hjørnerne ses kvartmedaljoner, der afspejler den centrale. Det hele indrammes af en bort bestående af en blomster- og bladfrise.
Qimmeq – den grønlandske slædehund
I de seneste fire år har projektet Qimmeq kortlagt den grønlandske slædehund. Slædehundens kulturelle betydning, slægtskab og genetik er blevet udforsket og formidlet i samarbejde mellem grønlandske og danske museer, universiteter og andre organisationer. Formålet har været at skaffe og udbrede viden om slædehunden – og derved sikre hundeslædekulturens overlevelse.
Terapeutisk arkæologi
Forskning ved Aarhus Universitet kaster lys på en hidtil overset dimension af detektorhobbyen, nemlig dens brug som aktiv selvterapi for borgere med psykiske problemer som depression, stress, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Resultaterne peger frem mod en mulig ny social rolle for dansk arkæologi.
Covid-19 i internationalt museumsperspektiv
Konsekvenserne af covid-19-krisen er en fælles, global udfordring for museerne. Arne Kvorning, direktør i Kvorning Design, kaster et blik på fremtiden i samarbejde med en række kunder og samarbejdspartnere
At krympe tiden – en teaterfaglig tilgang til museumsformidling
I en tid hvor mange museer afsøger nye måder at nå de besøgende på, er der inspiration at hente fra teatrets verden. Guidebogen At krympe tiden – en guidebog til sanselige møder i museumsudstillingen inspirerer til museumsformidling med udgangspunkt i teaterfaglige begreber.
Musik som medfortæller
Udstillingsrummet fyldes med kompositorisk musik, når Nyt Viborg Museum åbner i 2022. Musikken som formidlingsgreb skal sætte stemningen og vækker sanserne. Hvis museet skal give rum til fordybelse, betyder det så, at der skal være ro? Og er ro det samme som fravær af lyd? Begge spørgsmål stillede vi os selv på Viborg Museum ret tidligt i processen omkring visionen for Nyt Viborg Museum.
Ansigt til ansigt med historien
Kan det at ’gå til historie’ være attraktivt for unge mennesker? Det var den udfordring, som vi – en historiker og en designer – tog på os, da vi i foråret udviklede et sommerferietilbud, der skulle udbydes i konkurrence med populære aktiviteter som sejlsport, ’design dit eget tøj’, ’tag jagttegn’ mm. i ungdomsskolen i Hørsholm.
Fra corona-panik til ny form for samarbejde
”Det her er en historisk begivenhed, som vi må dokumentere for eftertiden.” Uafhængigt af hinanden begyndte museer og arkiver i foråret 2020 at indsamle genstande, fotos, tegninger og hverdagsberetninger fra livet under coronaen. De endte med at finde sammen i et virtuelt netværk, der har sat fornyet fokus på indsamling og samtidsdokumentation.
Museerne online – innovativt eller mere af det samme?
Museerne skruede markant op for deres online-aktiviteter under nedlukningen i foråret 2020. For at undersøge omfang og karakter lavede et forskerhold et mindre online survey. Undersøgelsen skulle blandt andet afprøve en hypotese om, at selv om der nok havde været en stigning i omfanget af aktiviteter, var karakteren den samme som før nedlukningen.
LIGHTHOPE – et kunstværk skabt under corona-nedlukningen
Trapholts idé til LIGHTHOPE havde afsæt i en vision om at bidrage positivt ind i coronakrisen med det, som museet står for – kreativitet, erkendelser, empowerment og fællesskaber omkring kunst og design. Trapholt har en stærk tradition for at koble professionelle kunstnere sammen med borgere med passion for håndarbejde, som gjorde det muligt at planlægge, fonde og gennemføre projektet i lyntempo i løbet af nedlukningen af Danmark.
Berøring forbudt!
Når interaktivt design kommer til kort, træder museumsgenstanden igen frem i lyset. Kalder corona-krisen på nytænkning af museernes udstillings- og formidlingsformer? I artiklen ’Berøring forbudt!’ funderer forfatterne over, om genstanden måske ligefrem får en renæssance i en berøringsforskrækket tid…hvem ved?
Et rum for de svære følelser
Museerne kan tilbyde et rum for refleksion, som komplementerer skolens undervisning. I undervisningsforløbet ’Hvad er meningen?’ på Skovgaard Museet og i Viborg Domkirke åbner eleverne for svære følelser og tanker om ensomhed, mobning og selvskade.
”Hej SARA, hvordan går det?”
SARA er museernes nye system til registrering af genstande og samlinger. Det erstatter Regin-systemet og blev taget i brug i slutningen af 2018. Men hvad er SARA egentlig for en størrelse, og hvad kan vi forvente os af systemet i den nærmeste fremtid? Lene Stengaard fra Slots- og Kulturstyrelsen giver en status.
Et eventyrligt sted
"Her var der plads til at lege og til at sige noget om kunsten, uden at der var et facit eller en bedømmelse. Der var plads til barnets eget blik og fantasiens vandring. Og nu, mange år senere, kan jeg se, at i Villa Aurora var vi lige. Ingen var bedre end andre – alles meninger om det, vi så og mærkede, talte lige meget." Lederen i Danske Museers efterårsnummer handler om museet som et læringsrum langt fra de forventninger og krav, barnet møder i nutidens skoleliv.
Museumsundervisning anno 2020 – fire hovedtendenser
Fire hovedtendenser kendetegner den aktuelle museumsundervisning i Danmark på tværs af genstandsfelter og geografi. Tendenserne handler om partnerskaber, dagtilbud, videndeling og faglig integration. Artiklen er den første i et tema om museumsundervisning, tilrettelagt i samarbejde med Skoletjenesten.
Frihed til at eksperimentere – børn og unge skal forstyrres på museet
"...måske er det allervigtigste, at vi i en skole- og uddannelsessammenhæng betragter museerne som steder, der ikke blot bidrager med nye måder at lære på, men i særdeleshed ser sig selv som steder, der kan forstyrre, forskyde og udfordre børn og unges antagelser og forestillinger. Om at være menneske, om at være til og om at være en del af noget, der rækker ud over nuet, det genkendelige og en selv." Det skriver pædagogisk udviklingschef i Skoletjenesten Dorte Villadsen.
40 års Danske Museer digitaliseres
Alle ældre numre af Danske Museer tilbage til 1977 er nu frit tilgængelige digitalt på danskemuseer.dk/arkiv. Museumstjenesten, der udgiver magasinet, har hen over sommeren digitaliseret alle årgange fra sit fysiske arkiv. Det sker på baggrund af talrige opfordringer fra museumsfolk, forskere og studerende, der ønsker adgang til ældre numre af magasinet, enten til studiebrug, inspiration eller med henblik på specifikke artikler.
Hvem er museernes samlinger til for?
"Forskere kan ikke længere få fri adgang til Nationalmuseets arkæologiske samlinger. Under dække af at ’beskytte’ dem har man i realiteten lukket for grundforskningen i samlingerne. Det er en international tendens, som er katastrofal for den arkæologiske forskning," skriver professor i arkæologi Kristian Kristiansen i dette debatindlæg. Vicedirektør på Nationalmuseet Jesper Stub Johnsen giver svar på tiltale.
Digital museumspraksis i en coronatid
Museerne er åbne igen efter måneders coronalukning. Nedlukningen har været med til at sætte en tyk streg under, hvad digitale medier og samlinger kan bruges til, og mange er kommet ud på den anden side med nye digitale kompetencer. Men den vigtigste erfaring, som vi kan tage med i vores videre museumspraksis, er måske at tilegne os den åbne, responsive tankegang, som udspringer af digitaliseringen.
Hals Museum – en selvbetjent succes
Et alternativ til at lukke mindre museer kan i visse tilfælde være at omdanne dem til selvbetjente udstillingssteder. Gæstebogen på Hals Museum flyder ligefrem over med rosende ord om gratis adgang og udvidede åbningstider. "Der er tale om en økonomisk bæredygtig mulighed for at sikre borgere og turisters adgang til vores udstillingssteder, og museumsgæsterne kvitterer for tilliden," skriver Inger Kirstine Bladt og Thea Højvang Rasmussen, der begge er museumsinspektører på Nordjyllands Historiske Museum.
Genstande for enhver pris?
Vigtige fortællinger risikerer at gå tabt, hvis de partout skal formidles via genstande. Det skriver Mette Slyngborg og Louise Hauberg Lindgaard, der nyfortolker genstandenes rolle på Jacob A. Riis Museum og HEX! i Ribe. Her er autentiske genstande en mangelvare, og det kalder på nye formidlingsgreb.
Museum i en corona-tid
I december udgiver Danske Museer et temanummer med overskriften 'Et år med corona', hvor skribenter fra forskellige dele af museumsverdenen deler ud af deres erfaringer med alt fra indsamling til formidling i corona-tiden. Redaktionen modtager med kyshånd artikelforslag, debatindlæg og korte nyheder - både stort og småt har interesse.
Kinesisk museumsliv under Corona – lukkede museer med levende udstillinger
Siden januar har de kinesiske museer været under lockdown. Corona-pandemien har holdt gæsterne fra døren – til gengæld tjekker de ind online. Hurtigt begyndte der at komme originale bud på O2O-løsninger (offline to online) næret af Kinas særlige digitale økosystem, som er karakteriseret ved en udstrakt brug af brugerstyret interface via mobiltelefoner.
Kulturoplevelser på recept
Kursister, der har deltaget i Kultur på recept, har fået det mærkbart bedre psykisk, øget trivsel samt et større selvværd og et mere aktivt og indholdsrigt liv. Fra 2016 til 2019 deltog Johannes Larsen Museet i Kerteminde i projektet, som er et lysende eksempel på kulturens helsefremmende egenskaber.
Stadig på barrikaden?
De arbejderhistoriske museer er i gang med at redefinere sig selv i en tid, hvor museerne forventes at spille en aktiv samfundsrolle. Kan deres progressive rødder føres ind i nutiden og dens nye former for ulighed og marginalisering? Det reflekterer direktør for Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen over på bagkant af konferencen Radical Museums.
Alternative eksperter
”Min fremtid har været meget mørk, når jeg tænker tilbage. Jeg ville intet, og jeg kunne ikke se lys forude. Det kan jeg nu. Jeg får det bedre for hver gang, jeg [fortæller] min historie.” Det fortæller Henrik Jürgensen, der har deltaget i projektet Fra udsat til værdsat. På Danmarks Forsorgsmuseum samskaber mennesker fra kanten af samfundet og museets ansatte dansk forsorgshistorie i rammerne af Svendborg Fattiggård. Hvorfor? Fordi det giver mening, gør en forskel og giver større indsigt i den erfarede velfærdsstats historie.
Når donationen skal betales tilbage
Gennem tre år har 30 museer og kulturinstitutioner ventet på en afklaring af, hvorvidt de skulle tilbagebetale en række donationer fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Donationer, der på grund af en teknikalitet blev benævnt som ’lån’. Hver tredje låntager får nu afskrevet lånet fuldt ud, mens resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent. Ringkøbing-Skjern Museum er blandt låntagerne - direktør Mette Bjerrum Jensen beskriver konsekvenserne.
#museum #SoMe
Både brugernes digitale vaner og museernes egne eksperimenter med formidling på sociale medier har gennem det seneste årti været med til at rykke ved museumsbegrebet og museumsoplevelsen. Ikke bare på grund af hvad medierne kan i sig selv, men også fordi de bliver koblet sammen med eksisterende bevægelser og interesser i museumsfeltet.
Museumsformidling på Instagram
Alle kan oprette en Instagram-profil og vise billeder af flotte milkshakes, smarte sko eller deres gamle bedstemor. Men museerne har noget, som ingen andre har. Nemlig adgang til både sjældent og særdeles ’grammable’ indhold.
Digitalt udbrændt
"Jeg var ikke altid god nok til at (ned-)prioritere, mit eget personlige ambitionsniveau var for stort, og sidst, men måske mest afgørende, opdagede jeg lynhurtigt, at det egentligt var sjovere at være Skagens Kunstmuseer på sociale medier, end det var at være Jakob." En personlig beretning om at være museum på de sociale medier.
Indtryk fra ODM’s årsmøde – med et kunstfagligt blik
450 museumsfolk drog til Vejle for at blive oplyst, inspireret og for at netværke, da Organisationen Danske Museer afholdt sit årlige orienteringsmøde 6.-7. november. Josephine Nielsen-Bergqvist fra Ribe Kunstmuseum ser tilbage på mødets kunstfaglige spor, hvor frustrationer over registreringssystemet SARA blev luftet, og den verserende debat om køn og ligestilling på kunstmuseerne satte gang i en heftig paneldebat.
Rådgivningen på museumsområdet har brug for et løft
Et strategisk panel og tre udvalg blev i 2013 sat i verden for at rådgive Slots- og Kulturstyrelsen på museumsområdet. Forventningerne var store, men både panel og udvalg mistede dynamikken undervejs. Har ambitionsniveauet været for lavt? Ja, mener Broder Berg, direktør for Vesthimmerlands Museum, der retter et kritisk blik mod rådgivningen på museumsområdet.
Mellem to verdener
Statens Naturhistoriske Museum er både et museum og en del af Københavns Universitet. Museet skal dermed tilpasse sig to verdener. Det er en af forklaringerne på en række turbulente år med økonomiske trængsler og forandringer i organisationen. Danske Museer interviewer den nuværende og forhenværende direktør om visioner og udfordringer på Danmarks hovedmuseum for naturen.
Fortid i farver – antikkens polykromi
Antikkens skulpturer var langtfra så hvide, som de fremstår i dag. Tværtimod var de oprindeligt bemalet i et væld af farver. Interdisciplinær forskning på Ny Carlsberg Glyptotek undersøger de mikroskopiske farvespor for derved at kunne rekonstruere deres oprindelige udseende.
Vores museum: Hvad, hvorfor og hvordan?
Vores museum er et omfattende forsknings- og udviklingsprogram, der har været i gang siden 2016 og afsluttes i 2020. Hvad var det nu lige, det handlede om? Professor Kirsten Drotner, der står i spidsen for det hele, giver et indblik.
Museer der vil noget
Kvindemuseet har altid været aktivistisk, men nu er 'museum activism' blevet et voksende internationalt fænomen. Museerne har et stort potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger, skriver Kvindemuseets nye direktør, Julie Rokkjær Birch, i denne kronik.
Lyngvilds mytologi
Hvorfor sidder dronning Tove med et rødt æble i sit skød i Jim Lyngvilds vikingeudstilling på Nationalmuseet? Og hvorfor ligner hans vikinger mest af alt noget fra fantasy-litteraturen? Mens debatten om udstillingen har raset om ja eller nej, sandt eller falsk, videnskabeligt belæg eller ej, så synes den helt at have overset et centralt spørgsmål: Hvordan virker udstillingen egentlig som form?
Kulturen som investering – og værdien af arbejdsro
Hvad vil vi med kulturen? Det spørgsmål stiller kunsthistoriker Merete Sanderhoff i en ny debatbog til 42 markante profiler i dansk kulturliv. Sanderhoff kredser om besparelser på kulturområdet, lægger op til debat om konsekvenserne af nedskæringer – og opfordrer til at vi tager oplyst stilling til, hvilket kultursamfund vi ønsker os.
Naturarven fra kolonitiden
Det er ikke kun etnografiske og antropologiske museer, der må agere proaktivt i en post-kolonial verden. Også de naturhistoriske museer er nødt til at forholde sig til repræsentationspolitik og afkolonisering. Hvordan ser spørgsmålet om repatriering ud fra deres synsvinkel? Hvad skal de stille op med naturarven fra kolonitiden?
Credits vil skabe mere respekt om udstillingsmediet
Kolofonen — museets version af filmens rulletekster — viser, at museet respekterer sine medarbejderes kreativitet og faglighed, og kan være med til at højne bevidstheden om udstillingsmediet som en speciel kulturel udtryksform. På Medicinsk Museion er kolofonen en fast del af museets udstillingspraksis.
Flip skolernes museumsbesøg
Et museumsbesøg er et højdepunkt i skoleåret. Men ofte får eleverne ikke det optimale ud af besøget, blandt andet fordi lærerens tid går mere med logistik end med undervisning. Derfor har Experimentarium og Københavns Professionshøjskole udviklet en ny måde at 'gå på museum' på.
Bliv museumsven med det meste af verden
Med ICOM i ryggen har enhver mulighed for at opbygge et helt personligt, internationalt netværk via medlemskab af en eller flere internationale komitéer. Ulla Strømberg guider igennem ICOM’s komplekse struktur.
Hvordan bruger mænd museer?
2,7 mio. flere kvinder end mænd besøger årligt de danske museer. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvordan bruger mænd museer? Det var omdrejningspunktet for det velbesøgte seminar ’How Men Use Museums’ på Aarhus Universitet og et kommende forskningsprojekt med Lise Skytte Jacobsen og Ane Hejlskov Larsen i spidsen.
Kulturarvsbærere og skattejægere
I de seneste år er antallet af detektorfolk, der vandrer marker og skove tynde med en metaldetektor, steget betydeligt. Det har resulteret i en veritabel eksplosion af fund fra yngre jernalder og middelalder, der ellers ville gå tabt. Men med succeshistorien følger også skattejægere, der kun har fokus på én ting: den store guldskat.
Myrejagten og Citizen Science
Citizen science kan være en løftestang i forhold til at give både børn og voksne et værktøj til at arbejde med naturen og støtte op omkring forskningen og naturvidenskaben. Igennem citizen science kan alle, uanset fagligt niveau og uddannelse, få en mulighed for at komme tættere på forskningen og det naturvidenskabelige arbejde.
Frivillige på skolebænken
De frivilliges store engagement, ejerskab og specialviden i forhold til et specifikt emne er en stærk og positiv kraft. Men kulturinstitutionerne skal evne via god kommunikation og forventningsafstemning at lede den energi i den samme retning, som organisationen og lovgivningen ønsker. En win-win-situation opstår ikke spontant. Det kræver evnen til refleksion omkring at kunne skabe begejstring for og ikke mindst at styre samarbejdet mod fælles mål.
Glasmuseet Ebeltoft – unikt som alle andre
Glasmuseet Ebeltoft møder ofte museumskolleger, der interesseret spørger til, hvordan museet kan drive et internationalt arbejdende museum med minimal offentlig støtte. Humlen er beliggenhed, fortælling og internationalt såvel som lokalt engagement.
Flere fluer med ét smæk
Kunstmuseerne har intensiveret deres forskningsindsats ligesom de fleste andre statsanerkendte museer i Danmark. Konsekvensen er mindre tid til at formidle og kamp om pladsen i de få kunsthistoriske tidsskrifter. Derfor vælger flere kunstmuseer at trykke deres forskning i udstillingskatalogerne – som formidling til museets gæster. Meningerne om den løsning er delte – for hvem når man, og hvem når man ikke?
Museumslys nedbryder (også) kulturarven
Museer er afhængige af gode lyskilder for at kunne vise deres kultur- og kunstsamlinger frem. Nedbrydning af farver pga. lys er imidlertid problematisk, fordi udblegning af farver er en irreversibel skade - og fordi skaden kommer langsomt ’snigende’, opdager man den ofte for sent.
Hvad ligger der i et navn?
Hvornår er et navneskifte relevant for et museum? Når ingen længere ved hvad det betyder? Eller har navnet sin egen ret? Professor emeritus og tidligere museumschef for Medicinsk Museion, Thomas Söderqvist, overvejer, hvad Krigsmuseet fortæller os frem for Tøjhusmuseet. Hvad SMK tilføjer frem for Statens Museum for Kunst. Og hvad vi får ud af det.