1 marts 2017   |   af Gitte Ørskou, direktør, Kunsten

MUSEUMSSTAFETTEN: Magiske regneark løser ikke konflikten om statstilskud

Jeg er sikker på, at Organisationen Danske Museer (ODM) har en lille dosmerseddel, de stikker i hånden på den til enhver tid siddende formand. På den er der nedkradset det lille ord ”statstilskud”; et ord, der lyder en kende teknokratisk for det utrænede øre, men som samtidig lige præcis er dén brik, der kan få det ellers så gode museumssamarbejde til brutalt at blive revet fra hinanden. Vi vil rigtig gerne hinanden i museumsverdenen. Vi vil lære af hinanden, inspirere hinanden og sammen løfte hinanden op. Men når det gælder vores statstilskud, så viser vi kløer. Dér er vi helt inde ved benet, hvor det gør ondt.

I de 15-20 år, jeg har været en del af museumsverdenen, er spørgsmålet om statstilskuddenes størrelse og fordeling blevet ved med at poppe op. Både i den offentlige debat og i de faglige og politiske diskussioner, der jævnligt får os til at stå knap så sammentømrede tilbage. Nogle museer får højere statstilskud end andre. Dette faktum får ofte både politikere, embedsfolk og museumsfolk selv til at løfte diskussionen væk fra den ubehagelige konflikt, hvor kløerne hvæsses, og sætte deres lid til ”objektive kriterier”, en ”tilbundsgående analyse” og andre behagelige scenarier, der kan flytte konflikten væk fra os selv. Men trods den megen snak er der aldrig rigtig sket noget – ud over, naturligvis, over én kam at gøre tilskuddene lavere.

Det er paradoksalt, at vi møder udfordringen med de skævt fordelte statsmidler med kravet om noget ”objektivt”. Faktum er, at der er store forskelle, som ikke kan forklares, uanset hvor mange tilbundsgående analyser, vi laver. Hver gang, jeg af endnu et medie bliver spurgt om størrelsen på vores statstilskud i Aalborg, så springer kløerne skam frem. Vores gode lokalpolitikere kan ikke forstå, at Staten kun vil bidrage med under 10 % af vores driftsbudget, og spørger, om Staten simpelthen ikke vil Nordjylland. Jeg kan ganske enkelt ikke svare på deres spørgsmål. Man lærer at sætte pris på, hvad man har, og så får man ellers banket egenindtjeningen i vejret.

Selv om jeg undrer mig over, hvorfor man endnu en gang taler i stedet for at handle, så tror jeg ikke på, at et magisk regneark kan løse problemet, så alle går tilfredse fra bordet. Idéen om Den Store Objektive Løsning bliver blot en måde at rykke ansvaret væk fra os selv for i stedet at lægge skæbnen i hænderne på en obskur model. I stedet tror jeg, at vi må spørge os selv om, hvad vi prioriterer lige nu. Er det den dybe forskning? Er det evnen til at tiltrække de mange? Eller – som jeg ville byde ind med, hvis jeg var kulturminister – museernes evne til at ændre noget lokalt? Hvor er der opbakning, og hvor tør man tage livtag med en formidling, der skaber forandring?

Museumslovens fem søjler er ikke en bibel. Det er en tjekliste, som er cirkulær, og som dybest set skal sikre, at dét, vi formidler, er i orden. Hvordan vi formidler, er for mig at se en meget mere interessant diskussion. Tør vi bevæge os ud af vores comfort zones? Tør vi bevæge os væk fra det sikre for at stille de store spørgsmål, som et besøg på et museum giver mulighed for at reflektere over? Hvis jeg var Staten, så var det dén opgave, jeg bad museerne om at løse. Jeg ville droppe regnearket og sætte mine penge dér, hvor jeg troede på, at noget nyt kunne vokse frem, som kunne skabe en tillidsfuld dialog med vores borgere, der gjorde dem mere reflekterede.

Så kunne museerne for alvor generobre pladsen som det sted i samfundet, hvor der ville være plads til refleksion. Uanset regneark og museumslove og objektive kriterier. Måske ville dosmersedlen endda blive trukket op og glattet ud og båret med tillid og stolthed.

 

Læs også formand for ODM, Frank Allan Rasmussens "Hvordan med fordelingen af statsstøtte til de danske museer?" under Tidligere indlæg

Læs mere

MUSEUMSSTAFETTEN er skrevet af og givet videre til skiftende skribenter, der har at gøre med museernes virke.

Formålet er at nå ud i alle afkroge af museumslandskabet, belyse vidt forskellige emner og få nye stemmer ind i debatten. Indlæggene tager fat i alt fra konservering, undervisning og formidling til kulturpolitik og forskning.

Skribenten vælger selv sin efterfølger, men vi tager gerne imod tips til kandidater – og emner – på info(at)danskemuseer.dk.